Q:
Nå, Jan, hvordan er det så at være sprunget ud som alkoholiker?
A: Det er faktisk rart. Lidt angstprovokerende, men også meget befriende. Mine nærmeste ved det selvfølgelig godt, men det er første gang, jeg sådan bekender mit misbrug i et offentligt rum. Så er det jo meget rart at kunne gøre det her på bloggen, hvor der kun er et begrænset antal læsere :o)
Q:
Hvornår blev du første gang klar over, at du havde et besværligt forhold til alkohol?
A: Det har nok været i 2003, hvor jeg flyttede til Fredericia i forbindelse med min uddannelse. For det første skulle jeg flytte fra kæresten, for det andet kom jeg til at bo i en lille 1-vær., så jeg kom til at føle mig meget alene, isoleret. Jeg begyndte at "hygge" mig med typisk en liter rødvin om aftenen for at slappe af og brugte det som sovemedicin.
Men set i det store bakspejl har jeg aldrig haft et almindeligt forhold til alkohol. Jeg har haft mange blackouts som helt ung og har altså aldrig haft en stopklods. Jeg drikker, til jeg nærmest går omkuld.
Q:
Hvilke omkostninger har der været ved dit misbrug?
A: Mindst tre parforhold; de to af dem meget seriøse. Min uddannelse: jeg formåede ikke at fokusere ordentligt på den, hvilket jeg så heldigvis - måske, måske ikke - indså, og derfor valgte jeg at holde orlov inden sidste semester. Der går så to år, inden jeg vender tilbage, og jeg må stoppe igen efter få uger på grund af svær depression. En depression, der naturligvis er udløst af alkohol blandt andet.
Man kan vel sige, at jeg i mindst ti år af mit liv kun har fungeret måske 50-75 % på grund af mit misbrug. Det koster selvfølgelig noget både i forhold til relationer og til arbejdsmarked og uddannelse. Så er der også min datter, som jeg har forsøgt at holde så fri fra mine problemer som muligt. Men der har selvfølgeligt været perioder, hvor jeg har været meget ustabil, og der har været situationer, hvor jeg har været meget uansvarlig. Heldigvis er hun en stærk pige, som har oplevet lidt af hvert efterhånden, og vi har stadigvæk et rigtigt godt forhold til hinanden.
Q:
Hvad har du gjort for at komme ud af dit misbrug?
A: Jeg har været i ambulant behandling og dagbehandling flere gange med nogen effekt. Det vil sige, at jeg efterfølgende har holdt mig ædru nogle gange i måneder af gangen. Men det, der virkelig har hjulpet mig, er det døgnophold, jeg har haft på
Ringgården. 12 ugers koncentreret, holistisk indsats med fokus - naturligvis - på afhængigheden, men især de
kerneantagelser og leveregler, der gør, at en glad dreng som jeg overhovedet bliver alkoholiker.
Nu her går jeg fortsat til opfølgning her i Randers og er på antabus. Nogle tænker måske, at når man er på antabus, så er man ikke kureret. Ja, det er sandt, for jeg bliver aldrig kureret. Det vil være et problem, jeg skal leve med resten af livet. Lige nu og måske et par år frem er antabus som at tage paraplyen med sig, inden man bevæger sig ud en gråvejrsdag - hvis det nu skulle begynde at regne.
Q:
Det lyder jo meget fornuftigt :o) Hvad sker der ellers i dit liv lige nu?
A: Jamen, jeg er i gang med at finde ud af, om jeg kan få lov til at færdiggøre min uddannelse. Jeg er blevet kaldt til samtale 14. november på
DMJX, og med mindre jeg dummer mig enormt meget der, så har jeg en rimelig chance for at få lov til at starte igen - og altså få et afgangsbevis derfra.
Q:
Det lyder godt, Jan, vi krydser fingre for dig. Tak, fordi du ville dele det her med os.
A: Det var så lidt og selv tak.
