tirsdag den 30. oktober 2012

Compulsive Online Disorder

Jeg er lidt i tvivl, hvorvidt titlen - COD - er grammatisk korrekt eller giver nogen dybere mening, men den beskriver meget godt den lidelse, den kompulsive opførsel, jeg af og til demonstrerer i min online tilværelse. Samtidig får "cod" mig til at tænke på Ernest Hemingway, og derfor kan jeg trække noget semi-intellektuelt nedover indlægget, selvom associationen i sig selv naturligvis er helt ude af trit med noget som helst.

Ethvert kommentarfelt virker sært tillokkende på mig; enhver mulighed for at dele, poste og videresende gør mig overstadig grænsende til enerverende. Når jeg bevæger mig rundt på facebook især, på diverse blogs til dels og en smule på twitter, har jeg det som et barn i en slikbutik efter lukketid. Jeg skal bare helst smage på, røre ved og rode rundt i det hele, og jeg kan gøre det - tror jeg - i ly af den delvise anonymitet, min profil giver mig.

Samtidig har jeg bemærket en vis alsidighed/tvetydighed i min attitude på de forskellige platforme.

  • på facebook er jeg nærmest allestedsnærværende (YouTube, goodreads, Spotify), sjov fætter, spydig, harcelerende, og på samme tid ret ukritisk anbefalende; irriterende. Umiddelbar er måske et godt ord
  • på twitter - som jeg bruger meget lidt, men som jeg måske er ved at få øjnene op for langt om længe - forsøger jeg at være... sådan lidt dyb og underfundig (bedrevidende)
  • på denne blog (nu, efter lang tids pause): personligt kværulerende om alt, jeg lige går og tænker på. Altså mig, mig, mig. Og skriveværksted.
  • på min anden blog (nu, efter lang tids pause): charmeret og helst charmerende anbefaler/anmelder samt skribent. Altså skriveværksted.
  • på andre blogs: roser, deler, like'r. Lidt mere mådeholden med comments - heldigvis

Hvad leder dette indlæg så hen mod? Ikke så meget egentlig. Blot en undren - og en Top Skrækkelig over udbrud jeg er kommet med på fb og twitter. Sidste udbrud på listen minder mig om, at jeg også efterlyser en kur mod online forelskelser - for eksempel den her:

  • Go'Aften TV: Altså, "orkanens øje" betyder stadig midten af orkanen, hvor der efter sigende er nærmest vindstille, ikke!? Og var det fuldstændig uinteressant at fortælle, hvem gutten, der sad og lignede Martin de Thurah helt vildt, ved siden af Bjarke Ingels var?
  • Leo Messi er født 1987-2406. Tværsum: 25-12. Han er 25 år nu. Tværsum en gang til: 7-3. Han scorede 73 gange i 2011-12. 7x3=21. I går lavede han sit 21. hattrick ☼
  • er ret spændt på at se de næste albumcovers fra hhv. Melody Gardot og Diana Krall...
  • Måske og temmelig sikkert den bedste tv-serie ever! - altså så længe nogen nogensinde kan huske... ærligt talt: Kom med et bedre bud! (link til Gilmore Girls)
  • "X-Rem høj og urolig EPO" - Margueritruten revisited 
  • Overmod: har lige hjemtaget Brahms: Variations   ?
  • Hvad er forskellen på en Contador? - Frank kan hverken Andy 
  • This is the end, my beautiful friend, the end  
  • The leaves...before they died had trees to hang their hope 
  •  I like watching tv, but I also like looking out the window. It's kind of like old school tv





lørdag den 27. oktober 2012

På den sikre side af fifty-fifty!?

Læser i dagens avis - Information for tiden - at halvdelen af alle forudsigelser om politik fra kommentatorer, diverse eksperter og andet godtfolk viser sig at være forkerte.
En anden artikel fortæller mig, at halvdelen af alt, jeg ved, sandsynligvis er forkert.

Så kan man jo lige så godt slå plat eller krone.

Jeg siger krone.

La Vie en Rose

12. november 2012:
Hun er ganske enkelt fantastisk: http://www.medici.tv/#!/jeanne-d-arc-au-bucher-honegger-obc-barcelona-marion-cotillard

27. oktober 2012:
[... synes det er pænt spøjst eller i det mindste lidt af et tilfælde, at Marion Cotillard spiller fremragende i både "Spurven (La Vie en Rose)" og "Inception", og at the dream team i sidstnævnte kan finde tilbage til virkeligheden, når de hører afslutningsmelodien i førstnævnte. Noget som Edith Piaf måske kæmpede med in real life, og Cobb gør det i Christopher Nolans film.]

mandag den 22. oktober 2012

Antiapp much?

Jeg er efterhånden blevet facebooktionista, hvilket jeg ikke er stolt af, men på den anden side heller ikke skammer mig over. Jeg er så vidt muligt også politisk korrekt og kan af og til genkendes som en af dem, der står pænt og venter på grønt lys midt om natten i en Århus-forstad eller en formiddag i Randers.

Men noget, der pisser af mig af for tiden, er alle muliges og umuliges mere eller mindre velbegrundede argumenter for at hade diverse apps på fb. Jeg bruger ikke selv vanvittigt mange af dem: Spotify og Goodreads mestendels.
Ja, det kan være pænt irriterende at stalke-listen bliver plastret til med app-dates, men samtidig også en god mulighed for at blive inspireret og åh min Gud: få udvidet sin horisont. Hvis ikke man gider dem, kan man slå skidtet fra i App-Center, så man ikke behøver tage stilling til den slags.

Ligesom jeg naturligvis heller ikke behøver at tage stilling til, hvad andre gengiver af firstmoveres og trendsætteres holdninger til oldgamle og besværlige applikationer.