Et skridt ad gangen

eller: en ting ad gangen - den vigtigste først.
Det er et udtryk, de fleste nok har hørt mere end en gang. Det har jeg i hvert fald både privat og professionelt.

De første mange gange stejlede jeg lidt, når jeg fik det at vide. For er det ikke bare så banalt, enkelt og indlysende, at det nærmest bliver intetsigende? Som det er med så mange klichéer og talemåder.

Men jeg må tilstå, at jeg så småt har overgivet mig. For det er sgu rigtigt: en ting ad gangen - den vigtigste først. Ellers ender det med, at jeg går igang med en masse uden at blive færdig med noget som helst.

Så den der med "godt begyndt er halvt fuldendt" ... det er jo det rene vrøvl!