søndag den 12. juni 2011

God damn Darren...



Film/tv-roller har det med at forfølge en skuespiller som et kors i værste fald eller en glorie i bedste fald. Tobey Maguire? Elijah Wood? Daniel Radcliffe? Ove Sprogøe?

Nogle klarer sig selvfølgelig nogenlunde ud af tidligere rollers belastende eller befordrende skygger. For eksempel Natalie Portman, der hos mig altid vil være husket for sin rolle i "Leon", men for andre måske er mest kendt som mor til Darth Wader.

I ”Black Swan” gør hun det godt som en noget psykisk udfordret ballerina, der skal balancere mellem det gode og det onde, mellem det frigide og det lidenskabelige, og mellem personlighederne i sit tiltagende skizofrene verdensbillede.

Ind træder Vincent Cassel som balletmesteren (katalysatoren, the puppeteer), og så går min referenceramme desværre helt i selvsving. For mig vil han for immer and always være manden, der forståeligt nok går over gevind i ”Irreversible”, da hans gravide kæreste (Monica Belluci) er blevet voldtaget og banket halvt til døde.





Puha, det er en grum film, og jeg fortryder på sin vis at have set den, men det er godt nok modigt skuespil.

Monica Bellucci, der udover at være en af verdens smukkeste kvinder måske mest er kendt for sin rolle The Matrix II og III, gør det også udmærket i "Malèna", hvor hun, så vidt jeg husker, bliver klippet næsten skaldet og må løbe spidsrod hen mod slutningen. Tjekker man hendes rolleliste, er der sikkert en del knapt så kommercielle perler iblandt, og hun har da også optrådt sammen med Vincent Cassel nogle gange.

Well, ”Black Swan” er jo blevet pænt modtaget, og det er da bestemt en film, man godt kan se mere end én gang. Darren Aronofsky bliver rigtig stor, tror jeg, men ”Requiem for a Dream” (der er omtalt nedenfor) er stadig min favorit. Det er i øvrigt samme fotograf og samme komponist på de to film.

Nu må jeg heller tage mig sammen og se ”The Wrestler” færdig – men det er altså lidt af en udfordring at se på Mickey Rourke i knap to timer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar