2012 replay (musik)

Lad os et kort øjeblik forestille os, at jeg feteret anmelder slash kulturskribent på et dagblad i hovedstaden eller better still, fuldkornsblogger med lad os sige: >20000 sidevisninger om dagen.

Så kommer i de følgende indlæg min mening om "Det bedste i 2012" i genrerne musik, litteratur og film - og lidt om, hvad man skal holde øje med det kommende år. Vi lægger ud med musikken:

Jeg ved ikke lige hvorfor, men det virker ganske enkelt som om, der sker på mest kvindesiden. Eller også lytter jeg mere med underlivet end med hovedet, populært sagt. Det er ikke utænkeligt.

For nu at være lidt alvorlig, så jeg har da en forkærlighed for markante kvindestemmer: Fiona Apple, Regina Spektor, Bat for Lashes, til dels Melody's Echo Chamber, og er samtidig ved at være en kende træt af mænd med fuldskæg, skovmandsskjorter og high pitch vokaler: Jason Lyttle, James Vincent McMorrow - og ja, selv Band of Horses: undskyld.

Der, hvor der for alvor sker noget, er som altid i den elektroniske del af barometeret (tænk på Björk): Grimes har været det store navn, Little Dragon kommer vi til at høre mere til. Også i lofi delen er der grøde, hvilket måske kan tillægges den succes, The xx har haft: Exitmusic (duo), POLICA (duo).

Rap og R'n'B vil denne blog forbigå, for det kommer jeg sandsynligvist aldrig til at lytte særligt meget til. Undskyld, Frank Ocean og Alicia Keys især.


Årets Danske: The Floor is Made of Lava/Kids & Drunks

Ingen overraskelse her. Flere steder nævnt som en af årets bedste. 10/11 stjerner.

Årets Udenlandske: Django Django/Django Django

En lille overraskelse måske. Det er lidt ved siden af den musik, jeg almindeligvis hører. Mumford & Sons har fyldt meget sammen med flere fra countryfolk-verdenen: The Lumineers, First Aid Kit o.a. Nævnes skal jo også The Black Keys, Jack White og Tame Impala.

Men Django Django er simpelthen så vanvittigt forfriskende, og de har skrevet nogle numre, vi med garanti kommer til at høre rigtig meget rundt omkring. 11/13 stjerner.

Årets Personlige Opdagelse: Imogen Heap

Hvad kan jeg sige? Jeg har aldrig hørt hende før for en måneds tid siden. Fantastisk sangskriver og melody maker. Unik vokal. Hun er på vej med en ny plade, som hun har arbejdet på de sidste par år(!), men numrene bliver udgivet løbende. Indtil videre er der kommet seks. Nedenfor det seneste med en fin video til - ukendt men sikkert uhørt antal stjerner:

NOTE: jeg har overgivet mig til Spotify, hvilket forklarer det antal stjerne, jeg har givet, og er altså betalende abonnent hos dette af nogle musikudøvere betragtet underlødige foretagende. Til dem siger jeg: få jer en bedre fagforening - i Sverige, hvor 'udbytningen' begyndte, kan man åbenbart godt finde ud af tjene penge via streamingtjenester.

Her er en playlist med 18 navne, jeg følger i det kommende år - flere bliver sikkert tilføjet:

There can be only one

Jeg kan næsten ikke få armene ned, når jeg kommer til at tænke på Björk eller lytter til hendes musik. Hendes video til nummeret "Mutual Core" fra hendes seneste album "Biophilia" har ramt YouTube ved en verdenspremiere i dag på MOCATV, som er kanal for The Museum of Contemporary Art i Los Angeles.

Det er en fantastisk video til et fantastisk nummer fra en fantastisk plade. Når man så betænker alt det, der er sat igang i forbindelse med albummets udgivelse for et års tid siden:

• html5-hjemmeside
• et hav af apps
• et undervisningsprogram til skolebørn med udgangspunkt i tekstuniverset og hele filosofien bag "Biophilia" (hvilket blandt andet omhandler sustainability og en slags "we are one")
• "tværfagligt" samarbejde med et væld af musikere, billedkunstnere, programmører - you name it

Alene hendes brug af instrumenter er unheard of. Nogle af de første bidder, der slap ud (nøje tilrettelagt naturligvis) inden udgivelsen af "Biophilia", viste, hvordan hun og hendes kumpaner havde smadret en celesta og derefter bedt en iPad om at slå på strengene med xylofon-stave. Denne lille video viser en flig af hendes måde at tænke tidssvarende instrumentering på:

Jeg har i nogle år tænkt, at hun ramte sit kunstneriske loft med sin rolle som Selma i sit samarbejde/modarbejde med Lars von Trier i "Dancer in the Dark", men med Biophilia har hun endnu en gang rykket grænserne for sin kunstneriske formåen. Så når jeg tænker på/lytter til hende, er det med en underlig association til "Highlander"-filmene; det må have noget at gøre med vildskab, rå natur og udødelighed: "There can be only one!"

Artister på sociale multimediale platforme

Multikunstnere med megatalent i de sociale mediers tid → multimegamisundelig. Sådan kan jeg godt blive, når jeg læser, at en hypet skuespiller som James Franco, der naturligvis også er instruktør og en masse andet, lige har lavet en ny musikvideo – fordi han kan.

Jared Leto, der er en meget kompetent skuespiller, har hærget hitlisterne med bandet 30 Seconds to Mars. Det er lækker rock, der måske ikke lige lander i min indkøbskurv, men fyren skriver minsandten også musik og tekster selv – respekt.

David Lynch, en af de gode gamle, har for længe siden vist sig som en mand med mange talenter: film, bøger, kunst, musik med mere. Jeg nægter at tro, at han selv sørger for at tweete og lægge videoer på youtube – det har han sikkert folk til. Men de nye sociale medier – blandt andet – sørger for, at både hans smalle kunst som videoinstallationer i Lafayette, Paris, og hans medvirken på Danger Mouse & Sparklehorse pladen bliver kendt af et verdensomspændende publikum. Hans stjerne bliver ved med at skinne, og hans talenter bliver opdaget af nye generationer derude, selvom han ikke længere laver sine smukke nyskabende spillefilm.

Björk, der i min bog er den mest nyskabende musiker i sin tid, fortsætter med at imponere med sin "Biophilia", der er i butikkerne til september(?) - singlen "Crystalline" er i butikkerne i dag. Albummet bliver en blanding af lyd, billeder, video, spil, app and you name it.

Op til lanceringen har hun gjort sig til på sin nye html 5 webside, der er imponerende lækker, og diverse videoklip og lydbidder har faret rundt i cyberspace længe (er det bare mig eller lyder ordet cyberspace "gammeldags"?)

Her bag min skærm, der stadig er mest facebookblå, lader jeg mig flere gange om dagen helt frivilligt og ganske gerne imponere af skønne Zooey Deschanel: skuespiller, sanger, entreprenuer, blogger. Kendthedsfaktoren er der selvfølgelig i forvejen, men hun er dog endnu ikke superceleb – altså hun er ikke én, man ser mange paparazzifotos af eller læser om jævnligt i de kulørte. Måske celebrity-fænomenet i de (intelligente) sociale mediers tid er ved at uddø? Man har lov at håbe...

Hun er jo som nævnt, og som det vides ikke den eneste, der kan mere en én ting af gangen, men det imponerende er i hvor høj grad, hun formår at bruge de sociale medier til at udbrede kendskabet til alle de projekter, hun er med i.

Blandt andet er hun virkelig god til at få det det til at se ud, som om hun selv sidder og forfatter sine tweets, sin status på diverse Facebook-sider og sine indlæg på bloggen (indlæggene på HelloGiggles er vist gode nok). De er søde, sjove og personlige, og lur mig, om ikke en fan eller to derude lader sig narre af den venindevenlige stil.

I går bekendtgjorde hun for eksempel, at hun nu lige ville bruge nogle timers quality-time på Facebook (”nursing” kunne man kalde det), hvorefter opdateringerne gled ned over Nyheds-feedet i en lind strøm.

Uanset hvad er det jo god og gratis marketing; optimal udnyttelse af de sociale mediers evne til at udbrede kendskabet om dit og dat – her og nu. Ved at være flittig ved tasterne sørger hun for, at følgere af musikgruppen She and Him bliver gjort opmærksomme på hendes lille business i HelloGiggles - og vice versa.

Så jeg går lige i fælden med lukkede øjne ved at henvise til hendes forskellige projekter. Dels fordi jeg er fan, men også fordi jeg rent faktisk mener, at hun har fat i den lange ende flere steder og i det hele taget er et lysende eksempel på, hvad en kunstner kan bruge de sociale medier til. Tjek det ud:

http://www.facebook.com/pages/Zooey-Deschanel/175644685809528

http://www.facebook.com/sheandhim

http://www.facebook.com/hellogiggles

http://www.facebook.com/ZooeyTheNewGirl

http://twitter.com/#!/therealzooeyd

I Break Horses

Efter at have lyttet til Band of Horses og Copenhagen Collaborations cover af deres nummer The Funeral temmelig meget på det seneste, er jeg lettet og samtidig lidt skræmt over at se flere heste i farvandet (har indtil nu mest været forfulgt af katte på nettet - Murakami og Morrissey).

For ikke længe siden gjorde rcrdlbl.com mig med et remix af nummeret Hearts opmærksom på bandet I Break Horses (svenskere!). Der er åbenbart også lavet en video (og det er edderbuk'me et godt nummer):

Se mere på http://www.ibreakhorses.se/ og http://www.youtube.com/watch?v=z4Mfd3VASrc&

NB: Og så er der nyt fra Björk, der snart at klar til at vise verden, hvad hun - sådan lidt a la David Hockney - kan med Apple: http://stereogum.com/741892/bjork-crystalline/mp3s/

Se for eksempel på http://bjork.com/#/news/gameleste, hvordan hun har linket en smadret celesta sammen med en iPad (den medvirker iøvrigt på ovenstående nummer).