Det er en fantastisk video til et fantastisk nummer fra en fantastisk plade. Når man så betænker alt det, der er sat igang i forbindelse med albummets udgivelse for et års tid siden:
- html5-hjemmeside
- et hav af apps
- et undervisningsprogram til skolebørn med udgangspunkt i tekstuniverset og hele filosofien bag "Biophilia" (hvilket blandt andet omhandler sustainability og en slags "we are one")
- "tværfagligt" samarbejde med et væld af musikere, billedkunstnere, programmører - you name it
Alene hendes brug af instrumenter er unheard of. Nogle af de første bidder, der slap ud (nøje tilrettelagt naturligvis) inden udgivelsen af "Biophilia", viste, hvordan hun og hendes kumpaner havde smadret en celesta og derefter bedt en iPad om at slå på strengene med xylofon-stave. Denne lille video viser en flig af hendes måde at tænke tidssvarende instrumentering på:
Jeg har i nogle år tænkt, at hun ramte sit kunstneriske loft med sin rolle som Selma i sit samarbejde/modarbejde med Lars von Trier i "Dancer in the Dark", men med Biophilia har hun endnu en gang rykket grænserne for sin kunstneriske formåen. Så når jeg tænker på/lytter til hende, er det med en underlig association til "Highlander"-filmene; det må have noget at gøre med vildskab, rå natur og udødelighed: "There can be only one!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar